Hos Jabo Møbler har man specialiseret sig i at køre enkeltstyks produktion af højkvalitets-senge, -skabe og -reoler i nøjagtig det mål, som man ønsker. Man kan vælge imellem én million kombinationsmuligheder, bl.a. forskelllige overfladebehandlinger og moduler til sengene. Og hvis ikke det er nok, kan kunden skabe sit helt eget design.
Jabo Møbler A/S blev grundlagt i 1982 af Jacob Bodilsen ud fra en filosofi om at skabe møbler, hvor de håndværksmæssige traditioner holdes i hævd. Siden grundlæggelsen har Jabo Møbler A/S udviklet sig til et moderne og fleksibel møbelproducent, som den dag i dag er en af Danmarks førende møbelproducenter af massive møbler i bøgetræ, elletræ og fyrretræ.
Jabo Møbler A/S var den første møbelfabrik der lancerede senge med skuffer, så pladsen under samt rundt om sengen udnyttes hensigtsmæssigt.
Design med personlighed
- 3% af Jabo’s møbeldesign stammer fra arkitekt Jørgen Frydendahl, fortæller direktør Jens Wind-Friis. I dag sidder Jørgen Frydendahl i Luxenborg som eftertragtet og højt agtet arkitekt. Resten af sortimentet er udviklet efter kundeønsker, f.eks. flere højder/bredder på skabe. Den oprindelige sengemodel er blevet videreudviklet mange gange siden ligeledes med udgangspunkt i kundernes ønsker, og mange skuffemoduler er kommet til.
I dag er Jabo er i stand til at tilbyde et møbelsortiment, som kan kombineres på mere end 1.000.000 forskellige måder. Og er dette stadig ikke tilstrækkeligt kunden, så kan kunden sende en tegning med sit helt eget design. Et menneske tilbringer mere end en tredjedel af livet i sengen, derfor skal sengens mål og udformning passe perfekt til personen. Denne tendens for personligt tilpassede møbler, er blevet forstærket efter den seneste tids positive økonomiske udvikling på det europæiske marked.
Pengestærke kunder syd for grænsen
Kvalitet, fleksibilitet, funktionalitet samt høj service er desuden dét som Jabo Møbler’s kunder efterspørger i høj grad. Man vil ikke have billige sengemøbler fra Larsen eller IKEA, man vil have høj finish og massiv træ hele vejen igennem. Men kvalitet skal man også give lidt mere for, så kunderne er typisk de 30-60 årige, som har lidt flere penge imellem hænderne. Og det er kunder bosat syd for den danske grænse.
Vi tager på messe i Køln, og her har butikkerne mulighed for at invitere kunder til at se alle nyheder. Typisk har butikkerne kun plads til få produkter i en udstilling, så det kan være svært for kunden at overskue alle valgmuligheder. En lille udstilling i en butik består typisk af 2 små senge, en mellemstor udstilling af 3 senge og et skab, en større udstilling af 5 senge, 2 skabe og nogle reoler.
Vi beskytter vores forhandlernet
Jabo Møbler’s marked fordeler sig i dag på Tyskland som det største med 425 butikker, dernæst Frankrig med 26 butikker, Benelux, Østrig, Schweiz m.fl. For hver 50.000 indbyggere er der plads til én butik, hvis minimumskommissionen skal overholdes.
- Vi respekterer vores forhandlernet og opretter ikke flere butikker, end markedet kan bære. Forhandlernettet betyder alt for Jabo Møbler, idet alle bestillinger går igennem butikkerne. Det er også derfor, at vi stiller høje krav til dét at kunne blive forhandler, det er svært at komme i betragtning, siger Jens Wind-Friis. Og så er dét med produktionen – vi kan simpelthen ikke følge med efterspørgslen. F.eks. det spanske og engelske marked står og banker på nu, så vi er i gang med en trinvis ekspansion.
Maskininvestering med tanke på fremtidig bæredygtighed
- Vi har netop nu investeret i en Superfici Compact Spray fra LINDLARSEN, og den giver en bedre kvalitet og effektivitet end vores gamle traverssprøjtemaskine. Vi kan se allerede efter kort tid, at den ikke bruger så meget lak, og det kan jo ses på bundlinjen. Det har stor betydning for en møbelproducent’s levedygtighed i dag, at indtjeningen bliver forøget, idet møbelproducent branchen jo har haft det svært i mange år og stadig har det svært. Vi har set mange af vore danske møbelkonkurrenter dreje nøglen om, den ene efter den anden – og det sker stadig. Jabo Møbler har også haft det svært, men med en målrettet indsats i driften og skærpet styring af markedsføringen, har vi fået vendt skuden mod en lysere fremtid, fortæller Jens Wind-Friis.
Dygtig maskinleverandør reddede os fra krise
- Den gamle maskine stod simpelthen af, og planen var egentligt, at vi hurtigst muligt skulle finde en brugt ét eller andet sted i Danmark, for at opretholde produktionsflowet. Men ingen af de brugte maskiner, var gode nok til vores kvalitetskrav. Så var vi så heldige, igennem en lakleverandør, at blive informeret om, at LINDLARSEN havde en ny og spændende traverssprøjtemaskine på lager. Denne lakleverandør roste denne lakeremaskine til skyerne, så derfor besluttede vi selv at undersøge sagen nærmere. Efter at have besigtiget den hos LINDLARSEN i Herning, var vi ikke i tvivl om, at det var løsningen. Prisen var endda næsten den samme som for én af de brugte maskiner. Og opstilling og oplæring forløb hurtigt og ganske smertefrit på trods af, at LINDLARSEN’s teknikere ikke tidligere havde stillet en Superfici Compact Spray op, og den italienske tekniker svigtede pga. sygdom. Det synes vi er ret imponerende og godt klaret af LINDLARSEN, fortæller Jens Wind-Friis.