Aktuelle tilbud
Produktnyheder
Kunder & Produkter
BoConcept: Enkel og uhyre effektiv sav
Lille inventarproducent tog springet til CNC
Horn Bordplader: Emballering med strækfilm
CNC til vinduer med historie i Tofterup
Royal bryllupsgave på 5-akset CNC
Perfekte overflader i højglans
NESTING optimerer produktionen af pladeemner
Fredericia Maskinsnedkeri fik Morbidelli CNC
Nyt lakanlæg til UnikFunkis
Mottlau Møbelfabrik - effetiv CNC-løsning
Jabo Møbler - flotte overflader
Dansani - hurtige omstilliger på pladesaven
Aagaard Vinduer - håndelag på 5-akset CNC
Dan-Alu effektiviserer med CNC til alu
Effektiv Morbidelli CNC på Fleksi Lågen
Bearbejdningslinie hos Faarup Møbelfabrik
Trio Vinduer: CNC-maskinen gør en forskel
HTH Køkkener - automatisk montage
5-akset CNC til husproduktion
Implast pakker bordplader i krympefolie
Flex-Line laver vinduesbuer på CNC
CNC-vindueslinie hos Total Døre & Vinduer
Københavns Tekniske Skole
Kastrup Plastvinduet - Automatisering med BJM
CNC forhøjer indtjeningen hos Faci A/S
Omstillingstiden kraftigt reduceret hos Bodilsen
ET Vinduer & Døre
IdealCombi ekspanderer
Bodilsen A/S - aut. pakkemaskine
Miljørigtig lakering hos Dolle A/S
Obbekjær Maskinsnedkeri
Designa Køkken
Montana Møbler
Fremtidens Vinduer og Døre
Nyt om LINDLARSEN
LINDLARSEN NEWS
Nyhedsbreve
Messer


Miljørigtig lakering hos Dolle A/S

Et fuldautomatisk lakanlæg har løst flere problemer for trappeproducenten Dolle A/S i Frøstrup i Nordjylland. ”Vi havde et kapacitetsproblem, der skulle løses, og vi skulle samtidig have udstyr, så vi kunne leve op til den nye VOC-bekendtgørelse”, fortæller Flemming Friis, der er produktionsdirektør på Dolle A/S.
Løsningen på begge dele er et topmoderne lakanlæg, der kører med UV vandlak – leveret af LINDLARSEN A/S. Anlægget er taget i brug henover efteråret 2004.
 
Løste kapacitetsproblem
Indtil dette nye anlæg blev installeret, foregik lakeringen af trappedelene manuelt med håndsprøjter. Imidlertid mødte trappeproducenten, som eksporterer 90% af sine produkter, et stigende ønske fra markedet om lakerede trapper. Derfor begyndte man at undersøge muligheden for at automatisere lakafdelingen.
”I de andre dele af vores produktion havde vi efterhånden fået investeret og effektiviseret maskinparken, så derfor var lakeringen ofte en flaskehals for os”, beretter Flemming Friis og han fortæller også, at ordrebogen i efteråret var så fuld, at havde man ikke fået det nye anlæg, havde man ikke kunnet følge med. Hvor Dolle Lofttrapper A/S førhen kørte med 2 skift i lakafdelingen kan man med lakanlægget nu nøjes med godt og vel et skift. Flemming Friis skønner, at man har forøget kapaciteten med mindst 30-40%.
 
En meget stærk UV vandlak
Med det nye anlæg kom også overgangen fra syrehærdende lak til UV vandlak. ”Vi var lidt i tvivl om det mon gik at bruge UV vandlak, for vi vidste ikke om lakken havde tilstrækkelig stor slidstyrke. Lak på trapper udsættes jo for en meget hård belastning.” Imidlertid ville man på Dolle A/S sikre sig, at det nye lakanlæg levede op til det nye krav, der gælder fra 2007, så det var nødvendigt at finde alternativer til den syrehærdende lak.
Derfor tog repræsentanter fra Dolle A/S, LINDLARSEN og lakleverandøren Becker til Sverige, hvor man lakerede en række testemner med UV vandlak og efterfølgende testede lakkens slidstyrke på Beckers laboratorium i Stockholm. Den lak, der blev brugt var en forstærket udgave af den lak, der normalt anvendes på gulve, og resultaterne var overraskende gode. Lakken var meget stærk, og den bevarede sit udseende flot.
Dermed var beslutningen om at lakere med UV vandlak truffet – og da UV vandlak ikke indeholder opløsningsmidler overhovedet, opfylder man alle krav i den nye VOC-bekendtgørelse.
 
Samarbejdet er vigtigt
Løsningen hos Dolle A/S består af en pudser med flextrim-børster og herefter to horisontale spaltedyse-tørreovne med vinkeloverføring og til slut UV-ovnen. Emnerne er helt tørre og hærdede, når de forlader anlægget efter en gennemløbstid på blot 12 minutter pr. emne. Flemming Friis fremhæver, at noget af det man især er begejsteret for, er systemet til lakgenindvinding. Med ruller i modløb under transportbåndet i maskinen opsamles den overskydende lak, som bliver samlet op i spande, der står direkte under maskinen. Rengøring, tøming af spande mv, er gjort nemt på anlægget. Udløbsbordet klappes simpelthen op mod maskinen, og så er der umiddelbar adgang til hele genindvindingssystemet, der i øvrigt sikrer en høj genindvindingsprocent.
 
For Dolle A/S har det været vigtigt, at det nye anlæg skulle leveres fra en anerkendt producent,  teknologisk på forkant med udviklingen. Flemming Friis nævner, at den sikkerhed og stabilitet, som en kendt, erfaren producent  kan tilbyde, og et tæt samarbejde med den danske leverandør betyder meget, når anlægget skal leveres, opstilles og køres ind.
Den daglige operatør på anlægget, Tina Larsen, er også godt tilfreds med investeringen. ”Selvfølgelig skal man lige lære det at kende, men betjeningen er faktisk meget nem og overskuelig, og det er gået hurtigt med at blive fortrolig med det”, siger hun. Anlægget kræver i øvrigt kun betjening af én operatør.